Det betyder den nye registreringsafgift

Registreringsafgiften på biler er blevet sænket. De fleste biler er blevet billigere – men ikke alle. Se, hvad din nye bil kommer til at koste.

Regeringen og Dansk Folkeparti har sænket registreringsafgiften, og det betyder i de fleste tilfælde billigere biler. Samtidig er det blevet billigere at tilvælge ekstra sikkerhedsudstyr.

 

Ændringen betyder, at den lave afgiftssats er blevet sænket fra 105 til 85 procent, mens den høje sats fortsat er på 105 procent. Til gengæld er grænsen for, hvornår den høje sats træder i kraft, ændret fra 106.600 kroner til 185.000 kroner.

 

Mellemklassebilerne vinder mest på de nye afgifter

Men også bilernes miljøpåvirkning og sikkerhedsudstyr kommer til at påvirke bilens pris. Formålet med de nye satser har været at gøre bilerne billigere og mere trafiksikre. Vinderbilerne i den nye aftale er ifølge finansminister Kristian Jensen (V) de såkaldte mellemklassebiler. Kristian Jensen udtaler til Ritzau, at 90 procent af alle biler, der bliver indregistreret, vil ligge på den lave afgiftssats.

 

Mikrobilerne taber

Mens du fx kommer til at spare godt 58.000 kroner for en VW Passat og små 20.000 kroner på en Opel Astra, så er mikrobilerne aftalens tabere. En VW Up er nemlig blevet 400 kroner dyrere efter afgiftsændringen.

”Når man skuer op for sikkerhed og miljø, så falder det ikke altid ud til de her mikrobilers gunst”, siger Dansk Folkepartis partileder Kristian Thulesen Dahl til Ritzau.

 

Drømmer du om ny bil?

Står der ny bil på ønskelisten, kan du som BoligBank 360 eller 365-kunde i Nykredit få et særlig fordelagtigt billån.
Læs mere om VIP billån

 

9. oktober 2017

Priseksempler

Volkswagen Passat – spar 58.300 kr. Før: 458.400 kr. Nu: 400.100 kr. Audi A6 - Spar 58.300 Før: 670.200 kr. Nu: 611.900 kr. BMW-7 serie – spar 55.900 kr. Før: 1.693.500 kr. Nu: 1.637.600 kr. Opel Astra – spar 19.800 kr. Før: 261.000 kr. Nu: 241.200 kr. Peugot 208 – spar 5.600 kr. Før: 150.000 kr. Nu: 144.400 kr. Volkswagen Up – betal 400 kr. mere Før: 114.000 kr. Nu: 114.400 kr.