Pension3 min

Uændret pensionsalder – ændrer det noget?

Mandag, 29. maj 2017

Folkepensionen bliver ikke hævet, som regeringen tidligere havde bebudet. Men ændrer det noget for dig?

Regeringen har droppet sin mærkesag om højere pensionsalder. Danskerne ville ikke være med, og det ville Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti heller ikke. 

Læs også: Danskerne vil ikke have højere pensionsalder

Men er en uændret pensionsalder en god eller dårlig nyhed? 

Det afhænger først og fremmest af dig selv, mener seniorøkonom i Nykredit, Jeppe Borre. Det vigtigste spørgsmål for dig, er hvad du vil, og hvad du har råd til, siger han. 

- Højere pensionsalder kan umiddelbart lyde som en straf og lavere pensionsalder kan lyde som en gave. Men man glemmer i så fald, at vi i vidt omfang selv finansierer vores pensionstilværelse. En lavere pensionsalder betyder, at du kan forvente flere år som pensionist, og det betyder igen, at du må spare mere op og i en kortere periode for at kunne opretholde den samme levestandard som ellers. Og omvendt vil et senere pensionstidspunkt give dig færre år på pension men med et højere økonomisk råderum, siger Jeppe Borre. 

Højere pensionsalder kan umiddelbart lyde som en straf og lavere pensionsalder kan lyde som en gave. Men man glemmer i så fald, at vi i vidt omfang selv finansierer vores pensionstilværelse.

Seniorøkonom i Nykredit, Jeppe Borre

Sæt din boligformue i spil

Han forklarer, at den officielle pensionsalder markerer, hvornår man kan få sin folkepension udbetalt, men at man selv kan vælge at trække sig både tidligere og senere. Og på samme måde kan man vælge sen eller tidlig udbetaling af sine private pensionsmidler, siger han. Når politikerne træffer afgørelser om folkepensionsalderen, er det med andre ord ikke den enkeltes pensionstidspunkt, der står til diskussion. Den beslutning kan mange også selv deltage aktivt i.  

- Det er dine økonomiske muligheder og ønsker for pensionstilværelsen, der afgør dit pensionstidspunkt, ikke folkepensionsalderen. Mange danskere har gode private pensionsordninger, men rigtig mange har også store formuer i boligen, som de glemmer at medregne i den samlede pensionsformue. Som boligejer har man flere muligheder. For nogle kan valg af afdragsfrihed give et ekstra økonomisk råderum, for andre vil det være oplagt at bruge den opsparede formue i boligen til at supplere pensionsopsparingen. Men det vigtigste er at starte med at få klarhed over, hvad man ønsker i den tredje alder, og dernæst at få overblik over mulighederne til at imødekomme de ønsker. Og det overblik er en fordel at komme i gang med tidligt, siger Jeppe Borre. 

Rækkefølgen er vigtig

Overblikket skal kortlægge, hvor stor den samlede formue er, og hvordan den er fordelt mellem pensionsopsparing, boligformue og eventuelle frie midler. 

- Med et overblik over din formue og hvordan den er fordelt, kan du få et klart billede af, hvor langt pengene rækker, og i hvilken rækkefølge den bør udbetales. Der kan være stor forskel på, om formuen udbetales på den ene eller den anden måde, og derfor er det også vigtigt at se på, hvordan du sparer op, så friværdi, frie midler og forskellige pensionsopsparinger kan komme bedst muligt i spil og få formuen til at række længst muligt, siger Jeppe Borre. 

Han har på baggrund af tal fra Danmarks Statistik beregnet, at lidt over halvdelen af danskernes samlede formue udgøres af pensionsopsparinger, mens boligformuer og frie midler udgør omtrent en fjerdedel hver. 

Generelt vil det være en fordel at tære på eventuelle frie midler først og udsætte pensionsudbetalingerne, hvor det forventede afkast efter skat typisk er størst, dels fordi den løbende afkastbeskatning er lav, og dels fordi pensionsopsparingen oftest er mere langsigtet investeret end frie midler. Udsætte af pensionsudbetalinger kan også reducere modregning af sociale ydelser som Folkepensionens tillægsbeløb. 

Jeppe Borre

Seniorøkonom i Nykredit

Jeppe Borre arbejder som seniorøkonom i Nykredit, hvor han følger med i de finansielle markeder med boligejerenes interesser for øje. Han er ekspert i renteforhold og låntyper. Før Jeppe startede i Nykredit, arbejdede han som økonom i Realkreditrådet. Privat har Jeppe skiftet ejerlejlighed og kolonihavehus ud med en villa i Hvidovre.