Kan det betale sig at få efterlønnen udbetalt?

Skal – skal ikke. Danskere i efterlønsordningen har nu mulighed for at få deres efterlønsindbetalinger udbetalt skattefrit. Men de skal bestemme sig inden 30. juni, og der er ingen fortrydelsesret.

Skal jeg vende ryggen til efterløn og få mine indbetalinger tilbagebetalt, eller er det smartere at blive i ordningen? Det spørgsmål stiller mange danskere i disse dage sig selv, og spørgsmålet har de frem til 30. juni til at besvare.

Frem til 30. juni 2018 kan man nemlig bede om at få skattefri udbetaling af de efterlønsbidrag, man har indbetalt i perioden fra 1. april 1999 til og med 22 juni 2017. Vælger man det, fravælger man dog samtidig retten til både efterløn, fleksydelse og seniorjob-ordningen, og beslutningen kan ikke fortrydes. 

For mange danskere vil det kunne betale sig at blive i efterlønsordningen, men vi anbefaler at man drøfter det med sin A-kasse, og efterfølgende tager os med på råd, når man har truffet en beslutning og eventuelt ønsker et overblik over de samlede pensionsforhold

Camilla Schjølin Poulsen, seniorspecialist i Nykredit.

For nogle kan det være fornuftigt at hæve pengene, mens det for andre kan være en dårlig ide, siger pensionsekspert i Nykredit, Camilla Schjølin-Poulsen. Generelt er det sådan, at jo tættere man er på efterlønsalderen, jo bedre kan det betale sig at blive i ordningen, siger hun.

 - Hvor tæt er du på at kunne gå på efterløn, hvor stor er din pensionsopsparing i forhold til den efterløn du kan få udbetalt, og hvor vigtigt er det for dig at bevare adgang til fleksydelse og seniorjob-ordningen, fx hvis du har hårdt fysisk arbejde eller risikerer at blive ramt af arbejdsløshed? Det er nogle af de spørgsmål, du bør stille dig selv, ligesom du bør få overblik over, om det bedre kan betale sig for dig at sætte pengene ind på en pensionsordning, siger Camilla Schjølin Poulsen. 

Drøft det med A-kassen

Hun anbefaler, at man starter med at bede sin A-kasse om råd, og at man derefter kontakter sin bank, hvis man ønsker et helhedsblik på den samlede pensionsøkonomi.

 - For mange danskere vil det kunne betale sig at blive i efterlønsordningen, men vi anbefaler at man drøfter det med sin A-kasse, og efterfølgende tager os med på råd, når man har truffet en beslutning og eventuelt ønsker et overblik over de samlede pensionsforhold, siger Camilla Schjølin Poulsen.

 Vælger man udbetaling, vil beløbet blive udbetalt via nemkonto omkring juli måned, siger hun.

 - Hvis du beslutter dig for udbetaling, kan vi hjælpe med at se på, om du får mest ud af at investere pengene på en pensionsordning eller om du måske bør overveje at afdrage dyr gæld. Hvad der er bedst vil ændre sig fra én kunde til en anden, siger Camila Schjølin Poulsen.

Bør jeg få mine efterlønsbidrag udbetalt?

Om det kan betale sig for dig at få efterlønnen udbetalt, afhænger af mange faktorer. Du kan starte med at spørge dig selv: 

  • Hvor tæt er jeg på at kunne gå på efterløn?
  • Hvor stor er min pensionsopsparing i forhold til den efterløn, jeg kan få udbetalt?
  • Hvor længe regner jeg med arbejde?
  • Hvor vigtigt er det for mig at bevare adgang til fleksjob og seniorjob-ordningen?
  • Hvad ville jeg til sammenligning få ud af at sætte pengene ind på en pensionsordning i stedet? 

Camilla Schjølin Poulsen

Chefspecialist i Nykredit

Ekspert inden for formuerådgivning, herunder pension, bolig, investering og skat. Drives af at give kunderne overblik over og optimere deres samlede formue, så drømme og mål kan nås.

Relaterede Artikler

Aktier | 3 min

Chefstrateg: ”Vi ser bedre balance i aktiemarkedet”

Lavere kurser, solid indtjeningsvækst i selskaberne og turistinvestorer, der har forladt aktiemarkederne. Det er faktorer, der giver en bedre balance i aktiemarkederne og mulighed for genoptagelse af en positiv tendens.
Arv | 3 min

Blog: ”De færreste ønsker at overlade en stor sum penge til en 18-årig”

Hvem skal arve, og hvordan sikrer du bedst dine børn, hvis du skulle dø før de bliver voksne. Seniorspecialist reflekterer over arv og testamente.
Arv | 2 min

Hvem skal have dine penge?

Har du tænkt dig at bruge din formue rub og stub, eller skal en del af den efterlades til dine arvinger? Du kan gøre livet enklere for dig selv og din familie, hvis du afgør det spørgsmål i tide.