Morningstar kårer Nykredit Invest som Bedst til Aktier og Obligationer

Nykredit Invest er kåret som bedst i Danmark i fire ud af otte kategorier i en prisoverrækkelse, som uafhængige Morningstar står bag. Kåringerne inkluderer prisen som Bedst til Aktier og Obligationer.

Nykredit Invest er bedst i Danmark til aktier og obligationer. Sådan lyder det fra det uafhængige analyseinstitut Morningstar, som i sin årlige vurdering af danske investeringsforeninger og porteføljeforvaltere har valgt at kåre Nykredit Invest som bedst i Danmark i fire ud af i alt otte kategorier.

Kåringen inkluderer to priser til Investeringsforeningen Nykredit Invest for ’Bedst til Aktier' og ’Bedst til Obligationer’, samt priser i kategorierne 'Bedst til DKK Obligationer' og 'Bedst til Globale Aktier'*

Vi er på én gang stolte og ydmyge over at vinde hele fire priser hos Morningstar. Vi arbejder hver dag for at skabe værdi for vores kunder gennem robuste og ansvarlige investeringsstrategier, der skal sikre et højt, langsigtet afkast.

Peter Kjærgaard, investeringsdirektør i Nykredit Invest

- Vi er på én gang stolte og ydmyge over at vinde hele fire priser hos Morningstar. Vi arbejder hver dag for at skabe værdi for vores kunder gennem robuste og ansvarlige investeringsstrategier, der skal sikre et højt, langsigtet afkast. Og priserne er en blåstempling fra en velrenommeret og uafhængig tredjepart om, at vi ikke er helt på afveje, ikke mindst fordi kåringen udelukkende er baseret på objektive data for afkast og risiko, siger investeringsdirektør i Nykredit Invest, Peter Kjærgaard.

Morningstars bedømmelse er lavet på baggrund af afkast over et, tre og fem år, justeret for den risiko, den pågældende investering indebærer. 

Både aktier og obligationer

Bedømmelseskriterierne "skal sikre, at vinderprisen går til fonde, som har leveret stærke etårs resultater, men samtidig har bevist evnen til at levere konkurrencedygtige resultater på længere sigt uden unødige risici", skriver Morningstar på sin hjemmeside.

Investeringsdirektør Peter Kjærgaard er glad for, at kåringen dækker både aktier og obligationer, og at Nykredit Invest er blevet anerkendt på begge områder. Ikke mindst hæderen for Nykredit Invests obligationsarbejde glæder ham, fordi obligationer ofte ses som lidt kedelige, og fordi deres værdi i en portefølje derfor kan blive undervurderet af investorer.

Obligationer er en kernekompetence i Nykredit Invest. Vi har et stærkt team med lang erfaring på området, og jeg håber, at de gode resultater vi bliver anerkendt for, kan hjælpe os til at overbevise flere danskere om, at obligationer er vigtige som et stabiliserende element i porteføljen. Det er specielt vigtigt i en tid med mere volatile afkast på alle aktivklasser.

Peter Kjærgaard, investeringsdirektør i Nykredit Invest

Peter Kjærgaard fortæller, at marginalerne er mindre for obligationsforvaltere end for aktieforvaltere, der fra tid til anden kan lave et markant merafkast i forhold til markedet generelt ved at håndplukke de rette aktier. For obligationsinvestoren er der mere rugbrødsarbejde i forhold til at identificere muligheder for merafkast, siger han.

- Teamet plejer at sige, at det handler om at samle 25 ører op, og de har indrettet modeller og processer, så sandsynligheden for at finde flest mulige 25 ører er størst, og at sandsynligheden for merafkast dermed er maksimeret. Priserne fra Morningstar bekræfter os i, at denne tilgang virker, siger Peter Kjærgaard.

 

 

* Bedst til Globale Aktier gives til fonden Multi Manager Invest Globale Aktier – Harding Loevner, der udbydes i samarbejde med Nykredit Invest.

Relaterede Artikler

Artikel | 5 min

Chefporteføljeforvalter: Stærkt aktiemarked er i dilemma

Indtjeningsvæksten i globale selskaber er særdeles stærk.
Artikel | 5 min

Chefstrateg: ”Ro på – trods optrappet handelskonflikt”

USA har indført forhøjede toldsatser på stål og aluminium og optrapper dermed handelskonflikten. Chefstrateg i Nykredit vurderer dog, at effekten bliver mere psykologisk end økonomisk.
Video | 3 min

Chefstrateg: Vi justerer et par taktiske anbefalinger

De seneste udmeldinger fra den europæiske såvel som den amerikanske centralbank har fået Nykredit til at ændre på et par taktiske anbefalinger.