Kapitalpension

Kapitalpensionen er gået på pension. Har du brug for en fleksibel pensionsordning, hvor din opsparing bliver udbetalt på en gang, kan du i stedet oprette en Aldersopsparing.

Den 1. januar 2013 blev kapitalpensionen afløst af Aldersopsparingen. En Aldersopsparing minder på mange måder om en Kapitalpension, dog får du ikke fradrag for de penge, du sætter ind på en Aldersopsparing. Til gengæld skal du så hverken betale skat eller afgift af udbetalingen.
Har du en eksisterende kapitalpension, fortsætter denne uændret - medmindre du ændrer den til en Aldersopsparing.

Fra Kapitalpension til Aldersopsparing

Du kan ændre din Kapitalpension til en Aldersopsparing. I forbindelse med ændringen, betales afgiften på 40%, som du skulle have betalt på pensionstidspunktet.
Læs mere om Aldersopsparing

Hvis du dør

Du bestemmer selv, hvem der skal have din opsparing, hvis du dør. Du kan for eksempel vælge, at det skal være dine nærmeste pårørende. I så fald bliver opsparingen udbetalt til din ægtefælle eller samlever. Efterlader du ingen ægtefælle eller samlever, bliver opsparingen udbetalt til dine børn. Har du ingen børn, bliver opsparingen udbetalt til dine arvinger.

Hvis du skal skilles

Du tager som udgangspunkt din kapitalpension med dig, hvis du bliver skilt. Der er dog undtagelser.

Læs mere om deling af pension ved skilsmisse

Udbetaling af Kapitalpension

Kapitalpension er en pensionstype, hvor du kan vælge at få værdien af opsparingen udbetalt som en engangsbeløb eller som deludbetaling ved pensionering.

Du kan vælge at lade din kapitalpension udbetale på en gang eller i flere mindre portioner. Du kan tidligst få udbetalt din kapitalpension fem år før det tidspunkt, du kan gå på folkepension, og din kapitalpension skal være udbetalt senest 20 år efter din pensionsudbetalingsalder.

Er du født første halvår 1960 eller tidligere, gælder der særlige regler, som gør, at du kan få udbetalt din kapitalpension lidt tidligere (se skema).

Udbetaling af kapitalpension

Er du født: ...kan du hæve din kapitalpension som:
1958 eller tidligere 60-årig
1959 - 1. halvår 60½-årig
1959 - 2. halvår 61-årig
1960 - 1. halvår 61½-årig
1960 - 2. halvår 62-årig
1961 eller senere Fem år før folkepensionsalderen

Personforsikringer

Det vigtigt, at du sikrer dig og din famile, hvis du ikke kan arbejde mere eller du dør. Behovet for personforsikringer varierer gennem hele livet, fx når du får børn, stifter gæld eller køber bolig.

På vej på pension

Tilværelsen som pensionist er ofte lig med mere fritid og frihed. Men overgangen fra en fast månedsløn til et liv, hvor det i høj grad er udbetalingen af din opsparing, der bestemmer levestandarden, kræver planlægning.

Pensionsprodukter

Aldersopsparing, Ratepension, Livslang Pension. Få et overblik over vores udbud af pensionsprodujter