Ratepension

Med en Ratepension får du udbetalt pengene løbende – du vælger selv hvor længe. Dog minimum 10 år og maksimum 30 år fra pensionsudbetalingsalderen.

Med en Ratepension får du

  • Pension med løbende udbetalinger
  • Mulighed for at få pengene udbetalt i en periode på 10-30 år.

Ratepension er en pension med løbende udbetaling, og den erstatter herved din løn, når du ikke længere arbejder. Du skal vælge en Ratepension, hvis du gerne vil sikre en løbende indtægt i årene efter, du er stoppet med at arbejde. Du kan kombinere Ratepension med både Livslang Pension og Aldersopsparing.

Fradragsloft

Fradragsloftet for indbetaling på ratepension er i 2018 54.700 kr. om året. 

Kontotype
Pensionsordning - Ratepension
Oprettelse Privat- og arbejdsgiverordning. Du kan oprette ordningen frem til 20 år efter, du har nået din pensionsudbetalingsalder.
Indbetaling Maks. 54.700 kr. (2018).
Ratepension kan indgå i en aftale om automatisk overførsel af indbetalinger til Aldersopsparing eller Livslang Pension, når grænsen er nået.
Fradragsret Indbetalinger til en Ratepension kan trækkes fra i skat.
Indbetalinger til en arbejdsgiverordning bliver trukket fra lønnen, inden skatten bliver beregnet.
Udbetaling Løbende udbetalinger over 10-30 år.
Tidligste udbetaling skal være fem år før din folkepensionsalder, hvis pensionen er oprettet efter 1. januar 2018.  Pensioner, der er oprettet før 1. maj 2007 kan dog allerede udbetales fra 60 år. Sidste rate skal udbetales senest ved udgangen af året 30 år efter tidligste pensionsudbetalingsalder. Hæver du din ratepension før tidligste udbetaling, skal du betale en afgift på 60%.
Rente og afkast Hvis du har valgt, at din Ratepension skal investeres, optjener du hvert år et afkast fra investeringen af din ordning. Afkastet kan være både positivt og negativt. 
Læs mere om dine investeringsmuligheder

Bliver din opsparing ikke investeret, modtager du en årlig rente. Se den aktuelle rentesats under fanen Priser.

Særlige regler for udbetaling

Er du født i første halvår 1960 eller tidligere, kan du få udbetalt din ratepension lidt tidligere end andre. I skemaet her kan du se, hvornår du kan få udbetalt opsparingen:

Er du født..... Kan du få udbetalt din ratepension som... Udbetaling skal være afsluttet med udgangen af det år, hvor du fylder...
1958 eller tidligere 60-årig 85 år
1959 1. halvår 60½-årig 85½ år
1959 2. halvår 61 år 86 år
1960 1. halvår 61½-årig 86½ år
1960 2. halvår 62-årig 87 år
1961 og 1962 62-årig 87 år
1963 eller senere 63-årig 88 år

Personforsikringer

Det vigtigt, at du sikrer dig og din famile, hvis du ikke kan arbejde mere eller du dør. Behovet for personforsikringer varierer gennem hele livet, fx når du får børn, stifter gæld eller køber bolig.

På vej på pension

Tilværelsen som pensionist er ofte lig med mere fritid og frihed. Men overgangen fra en fast månedsløn til et liv, hvor det i høj grad er udbetalingen af din opsparing, der bestemmer levestandarden, kræver planlægning.

Pensionsprodukter

Aldersopsparing, Ratepension, Livslang Pension. Få et overblik over vores udbud af pensionsprodujter