Sundhedssikring

En Sundhedssikring betaler for behandling på et privathospital, så du hurtigst muligt kan blive rask og genoptage et normalt liv.

Bliver du syg og har brug for behandling, kan du bruge din Sundhedssikring. Du kan få adgang til undersøgelse og behandling på et privathospital eller -klinik. Forsikringen dækker også lægeordineret behandling hos fysioterapeut, kiropraktor, psykolog, m.m. Enhver behandling starter hos din egen læge.

Hjemmeboende børn under 18 år

Opretter du en Sundhedssikring, kan dine hjemmeboende børn under 18 år medforsikres til halv pris. Opretter din ægtefælle/samlever også en Sundhedssikring, er medforsikring af hjemmeboende børn gratis.

Du skal opfylde få kriterier

Du kan oprette en Sundhedssikring, hvis du er kunde i Nykredit og er fyldt 18 år, men endnu ikke er fyldt 65 år, og hvis du kan give tilfredsstillende helbredsoplysninger.

 

Utilfreds med behandlingsforløb

Hvis du har fået dækket en behandling via din Sundhedssikring, og du er utilfreds med behandlingsforløbet, kan du klage og søge erstatning.

Indberet "utilsigtede hændelser"

Hvis der i forbindelse med dit behandlingsforløb sker en såkaldt "utilsigtet hændelse", kan du indberette den til Dansk Patient-Sikkerheds-Database (DPSD). En utilsigtet hændelse kan fx være:

  • Medicineringsfejl
  • Faldhændelser - fx på grund af glat gulv
  • Fejl under kirurgiske indgreb

Indberet utilsigtet hændelse til DPSD

Få information og klag over behandlingsforløbet

Søg erstatning hos Patientforsikringen

De nøjagtige regler for forsikringen inklusiv undtagelse for dækning fremgår af forsikringsbetingelserne.

Se forsikringsbetingelserne

Hvis du har behov for behandling og vil bruge din sundhedsforsikring, skal du kontakte Topdanmark på topdanmark.dk/anmeld_skade eller på 44 74 70 03.